
Colombias historie
Colombianerne er et blandet folkefærd; omkring 20% nedstammer fra europæere, mens kun omkring 1% er oprindelige indianere (som lever i junglen i øst). Den største gruppe er 'mestits' (58%), som er en blanding af hvide og indianere. Herudover er der også sorte (4%) og mulatter (14%) samt blandinger af sorte og indianere (3%).
De ældste arkæologiske fund i Colombia stammer fra år 20.000 f.Kr. Omkring år 10.000 f.Kr. var det nuværende Colombia beboet af indianerstammer, der levede i jæger-samler samfund. I det første årtusinde f.Kr. begyndte visse grupper af befolkningen at udvikle et politisk system (Cacicazgo), hvor magten var fordelt i en form for pyramidestruktur.
Kolonisering: I starten af 1500-tallet ankom de spanske kolonister til Peru. Her startede udforskningen og koloniseringen af landet også. Den oprindelige befolknings (indianernes) antal blev kraftigt reduceret som følge af den voldsomme kolonisering, men også pga. fremmede sygdomme som f.eks. skoldkopper. I 1600-tallet begyndte kolonisterne at hente slaver fra afrika til Colombia.
Uafhængighed: Helt fra starten af den spanske kolonisering var der adskillige oprør for uafhængighed – deres ringe størrelse gjorde dem dog ubetydelige og de større blev alle slået ned. Fra år 1810 begyndte magten dog at skifte hænder og i 1819 blev Colombia endeligt uafhængigt af spanierne under den venezuelansk-fødte Simón Bolivar.
Borgerkrige: I 1800- og 1900-tallet var der 3 borgerkrige i Colombia: Den Colombianske Borgerkrig i 1860 – 1862, Tusindedageskrigen i 1899 – 1902 og La Violencia i 1948 – 1958. Sammenlagt kostede krigene mindst 300.000 menneskeliv (hhv. 4.000, 100.000 og 150.000 – 300.000).
